De bedste budget-spisesteder i København
København har længe været kendt som et kulinarisk hotspot med Michelin-stjerner, og eksperimenterende køkkener. Men København er også en madvenlig destination for budgetrejsende. Her er vores guide til steder, der serverer god mad for mindre end 100 kr.

Absalon
Absalon er din udvidede dagligstue. Din morgenmadscafé, dit kaffested, din lokale bar og dér, hvor du spiser sammen med 180 andre mennesker fra hele byen.

Flere Fugle
Hos Flere Fugle i Københavns Nordvestkvarter kan du nyde lækkert bagværk, bistromad, drinks og kaffe fra risteriet La Cabra. Flere Fugle holder til i et gammelt istandsat automekanikerværkssted på Rentemestervej 57.

Gasoline Grill
Den tidligere tankstation kun en spytklat fra Kongens Nytorv i Indre By, er i de flestes øjne blandt vinderne af den burgerkrig, som i disse år præger Københavns madscene.

Broens Street Food
Ved Inderhavnsbroen mellem Christianshavn og Nyhavn ligger Broens Street Food, der serverer street food i verdensklasse med en smuk udsigt til vandet.

Ramen to Bíiru
De to elementer, japansk nudelsuppe og dansk specialøl danner, selvom det lyder usandsynligt, det perfekte par.

Madglad
Besøg Madglad på Eskildsgade på Vesterbro og spis et dejligt hjemmelavet måltid mad til en god pris, mens du nyder den afslappede atmosfære i de farverige lokaler.

Et Cetera
Etcetera på Nørrebro er en intim restaurant og vinshop, der byder på koreansk-inspireret morgenmad og frokostretter og naturvine.

Vinhanen

Kanalhuset Christianshavn
Kanalhuset på Christianshavn serverer lækker frisklavet mad tre gange om dagen. Om aftenen kan man deltage i hyggelige fællesspisninger med det lokale fællesskab og nyde udsigten over Christianshavns kanaler.

Diamond Slice
Diamond Slice er det nye pizza hotspot i København, hvor masser af ost, danske ingredienser og amerikanske opskrifter er i fokus.

Send Flere Krydderier
Hos Send Flere Krydderier kan du nyde lækre og spændende måltider tilberedt af det mangfoldige hold bag spisestedet. Med et mål om at skabe arbejdspladser for de kvinder, der er længst væk fra arbejdsmarkedet og en ambition om at tilbyde lækker og hjemmelavet mad, drives den hyggelige restaurant i hjertet af Nørrebro af en række af stærke og passionerede kvinder.

Chicky Grill
Oplev ægte dansk hygge, og spis alle dine favorit traditionelle danske måltider i Chicky Grill, en tidskapsel blandt smarte nye restauranter.

Dzidra
Lækre kager, nye ugentlige retter og støttende formål samles i en smeltedigel i hjertet af Nørrebro på Dzidra, der gang på gang imponerer.

Selva
Brasiliansk og ny nordisk mad kombineres i den autentiske restaurant Selva, der især fokuserer på frisklavede tapiokapandekager.

Comé Rice Kitchen
Nyd god asiatisk comfortfood såsom onigiri og karaage i Kødbyen, hvor dansk og japansk indretning danser om hinanden.

Dürüm Symfoni
Nyd en berømt dürüm i hjertet af Nørrebro, hvor al maden er frisk og hjemmelavet. Spis enten i restauranten eller brug take-away-muligheden.

RUGSTIK
Hos smørrebrødsrestauranten RUGSTIK fokuserer de på økologi, lokale råvarer og overkommelige priser.
