Visit Copenhagen

Conga

Hos Conga på Guldsbergsgade får du kolde øl, nyfortolkninger af klassiske drinks, god musik, uformelstemning og indretning, der hinter til en dagligstue i 1970erne. Hvad mere kan man bede om?

Conga
Natklubber og barer
Foto: Mellanie Gandø
Conga
Foto: Mellanie Gandø

Indretningen og udsmykningen er det første du lægger mærke til når du træder ind på Conga. Nøje udvalgt Østtysk vintage tapet og særligt indsamlede og håndplukkede lamper slår tonen an.

Conga hænger sammen med spillestedet Rust, men har sin helt egen identitet og du behøver ikke at være på vej til eller fra koncert for at tage en smut på Conga og få en øl eller en cocktail.

Få lidt forfriskninger til halsen 

Baren har lettilgængelige øl for enhver smag og et drinkskort der både byder på klassikere og nyfortolkninger, som deres Conga Flyversjus der består af Rød Aalborg, Limoncello, frisk citronjuice og gomme sirup.

Stemningen er uformel og imødekommende, så slå et smut forbi hvis du er i kvarteret omkring Guldbergsgade på Nørrebro.

Og i øvrigt, hvis du er til old school trommemaskiner, skal du huske at tjekke deres toiletter ud.

Find vej

Guldbergsgade 8

2200 København N

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitCopenhageninfo@visitcopenhagen.com

Relaterede produkter