Visit Copenhagen

Bastard Café

Hos Bastard Café træder du ind i et socialt rum, som har brætspil så langt øjet rækker.

Bastard Café
Cafeer
Foto: Wonderful Copenhagen© Copenhagen Visitor Service

Bastard Café er en af Københavns større brætspilscaféer og har brætspil for alle uanset alder og niveau.

Hos Bastard Café finder du nye og gamle brætspil i alle genrer, og hvis du er i tvivl om reglerne, så er der tilknyttet venlige spil guruer til at hjælpe dig med at komme ordentligt i gang. I caféen er der plads til alle, uanset om du svinger forbi til et spil kort eller terninger, eller skyder weekenden i gang med ølspil og strategiske spil. Alle på Bastard er altid friske på at være sociale og spille med nye mennesker.

I baren bliver der serveret alt fra kaffe og øl til lækre snacks, som man kan nyde over et spil. 

Bastard Café er placeret i stueetagen i Huset-KBH, som er Danmarks første og største kulturhus.

Find vej

Rådhusstræde 13

1466 København K

Loading map...

Sidst opdateret af::VisitCopenhageninfo@visitcopenhagen.com

Relaterede produkter